Miljøet i højmoserne

Højmoserne er klimaksstadier i lavmosens udvikling, som er opstået hvor de rette fysiske forhold var tilstede - det vil sige kølige somre i et kalk- og næringsfattigt miljø med megen nedbør.

Højmosen er langsomt - med ca.0,3 mm pr. år - vokset op over lavmosen, fordi arter af tørvemosser (Sphagnum) har kunnet etablere sig i de våde lavninger. Tørvemosser kan hæve vand op til 30 cm fra underlaget, og har derfor kunnet vokse op over terrænet i lavmosen.

Surt miljø

Højmosen modtager kun regnvand, så manglen på næringsstoffer og kalk medfører et surt og artsfattigt miljø. Bunden er næsten umulig at færdes i, fordi de tykke lag af levende og døde Sphagnum-planter er meget bløde og eftergivende. Omsætningen af dødt organisk materiale (dyr og planter) går i stå på grund af det sure, iltfattige miljø, mens uorganisk stof (især metal) nedbrydes. Det er grunden til de mange mosefund af mennesker med velbevaret tøj, hud og hår fra de danske højmoser.

Ændringer i vegetationen

Vegetationen i højmosen er tilpasset de næringsfattige og lysåbne forhold med meget vand. Men når mosen drænes, begynder nedbrydningen af det organiske materiale, som frigør nærringsstoffer og CO2 til atmosfæren. Det fører til, at andre plantearter såsom græsser og birk kan indvandre.

Tørvemosserne trives ikke med tørre, skyggede forhold, så miljøet ændrer sig med indvandringen af nye arter. 

Tørvemos

Tørvemos (Sphagnum) er en slægt af mosser. Den er udbredt over hele kloden bortset fra Antarktis. Tørvemosser er grønne, gule, røde eller brunlige planter, der danner tørv i kalkfattige moser, på sur skovbund eller på klipper. De har tidligere været anvendt til mange formål for eksempel som brændsel og anvendes nu især som jordforbedringsmiddel under navnet spagnum.